SEO for begyndere og let øvede
– lær en helt enkel SEO model, så du kan slå dine konkurrenter i Google
Sådan kommer du i gang med SEO og sådan sikrer du dig at dit SEO arbejde virker.
Jeg vil vise dig en enkel model, der illustrerer hvordan du skal gøre og hvorfor det virker.
Hvis du er landet her, fordi du har hørt at, du skal lave noget SEO på din hjemmeside, så kan du trygt læse videre, og lære noget nyt.
Hvis du er her, fordi du allerede er startet på dit SEO arbejde, så skal du måske forberede dig på en a-ha-oplevelser eller to, der kan sætte endnu mere fart på dit SEO arbejde.
SEO modellen de 5 elementer i SEO
Modellen består af 5 elementer. Det smarte ved denne model er, at det er en evergreen model.
Det betyder, at uanset hvor mange opdateringer Google kommer med, uanset hvor meget chat-bot’erne kan levere af tekst, og uanset hvor mange konkurrenter du har, så virker denne model, altid.
Og det gør den til en særlig god SEO basismodel.
Grundtegningen af de 5 elementer forklaret på video
– klik for at se video fra YouTube (du bliver her på siden)
– læs om beskrivelse af de 5 SEO element i afsnittene herunder
En helt naturlig forståelse på noget komplekst
Denne model er opfundet for at skabe en naturlig forståelse for noget, som kan virke komplekst.
Modellen er et go-to værktøj for den selvstændige hjemmeside ejer, der arbejder seriøst på, at få glæde af sit optimeringsarbejde.
De 5 elementer bliver præsenteret nedenfor, så du får indblik i, hvor de hver især kan kommer i spil, og hvorfor de hver især er med til at fremme din hjemmesides synlighed og din salgskonvertering.
SEO elementerne er navngivet herunder, du kan klikke på hvert element og hoppe direkte til beskrivelsen
elementet METADATA
– metadata er de vejskilte, du har stående i Google søgeresultat og som peger ind på din hjemmesiden. Du kan selv bestemme teksten
elementet SØGEORD
– søgeord og søgeordsfraser er den røde tråd i dit indhold. Søgeordet trækker dine læsere ude fra Google og ind på din hjemmeside
elementet WEBTEKST
– relevant og informativ tekst kan få dine læsere til at blive hængende og udforske mere. Skab overblik med de rigtige overskrifter
elementet BILLEDER
– dine billeder er superpower for din hjemmeside. Desværre indeholder de ofte for meget data, som kan sløve din hjemmeside
elementet LINKBUILDING
– links skal betragtes som anbefalinger. Der findes forskellige former for links, og du skal arbejde på at få en god blanding af alle typer.
Det hele starter i Google
I Google søgeresultat møder dine kunder dig første gang. Her beslutter de sig for at klikke på dit link.
Når det handler om SEO, handler det om at optimere sin hjemmeside til det organiske søgeresultat.
Det organiske søgeresultat er alle de links i Google, der ikke er annoncer. Annoncer ligger øverst og til tider nederst i søgeresultatet.
Det organiske søgeresultat
Det kræver altså lidt scroll i søgeresultatet for at komme ned til de organiske links, og det er der heldigvis mange, der gør, altså scroller.
Det de også gør, er at læse det, der står i linkteksterne. De vurderer om tekst informationerne er interessante nok til at klikke videre på. Det er her dit SEO arbejde starter, lige her i det organiske søgeresultat.
METADATA
Metadata er de tekster, der skal fange din målgruppes interesse i Google, og få dem til at klikke
METADATA er som vejskilte
Du kan betragte METADATA som dine vejskilte i Google søgeresultat. Hver eneste side (forside, underside, kategoriside, blogindlæg, produkt) på din hjemmeside, har et vejskilt stående ude i Google søgeresultat.
Din opgave er at gøre teksterne på vejskiltene så attraktive, at dine kunder klikker videre ind på din hjemmeside.
Teksterne der ses i Google søgeresultat består af:
Tegningen viser domænet kattehuset.dk, og deres vejskilt fra Google og ind på kategorien Røde Katte. Kattehuset.dk har udfyldt metadata-teksterne for deres kategori Røde katte, så deres kunder lander præcist (og sikkert) på det sted, kunderne søger efter
Du kan selv udfylde metadata-teksterne
Teksterne skal skrives til din målgruppe, med ord og vendinger som målgruppen selv bruger, når de laver søgninger efter det, du har en løsning på.
Det er din mulighed for at bruge plads i Google, helt gratis. Udnyt pladsen fornuftigt og overvej nøje, hvad du tilbyder
Teksten skal stemme overens med det man møder
Undgå at skrive generelle tekster, blot for at få nogen til at klikke sig ind på din hjemmeside. Der er ingen der gider spilde sin tid. Hvis du ikke lever op til det du skriver, hopper dine besøgende tilbage i Google igen. Sådan et-hop-tilbage registreres også af Google. Og det er med til at Google nedprioriterer din hjemmeside en anden gang.
SØGEORD
Søgeordet er den røde tråd. Dette element er det eneste element, du finder i alle de andre SEO elementer
Søgeordet definerer indholdet på en side.
Derfor kan du ikke bruge det samme søgeord på flere sider. Det vil nemlig forvirre Google og gøre det svært at forstå hvad forskellen er på dine forskellige sider.
Hver side har sin egen adresse på internettet
Hver side på en hjemmeside har et unik navn og sin egen adresse på internettet (URL).
Hver gang du udgiver en ny side, et nyt blogindlæg, en ny kategori eller et nyt produkt, opretter du en ny unik adresse på internettet. Og hver gang skal du bruge et nyt søgeord.
Et nyt søgeord pr. side
Når der i SEO verdenen tales om en sidens søgeord, så handler det om, at du vælger et ord, der alene kan definere indholdet på den pågældende side.
Det er vigtigt også at vide, at et søgeord godt kan være en søgeords-frase.
En frase består at 2-3 ord. f.eks. labrador hvalpetræner, SEO konsulent eller antikke grønne hvidvinsglas. Du kan altså også vælge en frase til at definere sidens indhold med.
Søgeordet er den røde tråd og trækker de andre SEO elementer sammen. Søgeordet fungerer som en form for guide
Søgeordet trækker de andre elementer som perler på en snor
Det du vælger som søgeord, placerer du i de resterende elementer. Søgeordet placeres i dine metadata. Skrives ind i webteksten på siden. Navngive billeder (hvis du har et billede) med søgeordet. Og når du linker på din hjemmeside, skal du bruge søgeordet for den side linket peger hen til.
Søgeordet trækker nærmest de andre elementer som perler på en snor.
Søgeordet er også med til at skabe tryghed for en læser. Når man kan følge og læse det samme søgeord på sin vej fra Google, ind på siden på din hjemmeside og gennem dit indhold, så giver det vished om, at man er på rette vej.
WEBTEKST
Webtekst skal skrives til målgruppen – til dem, du gerne vil sælge til på et tidspunkt
Indhold kaldes også content
Måske har du hørt udtrykket Content is king – det er et udtryk for at indholdet betyder alt.
Dine tekster skal være relevante for din målgruppe, fyldt med den information de søger efter. De skal være tilstrækkelig uddybende, så det er muligt for dine læsere at lære om det, du tilbyder.
Online skal dine læsere klare sig selv
Gør dine læsere bedre rustet til at købe noget af dig. Din opgave er at klæde dem på til opgaven.
For at gøre indholdet let at læse, skal du bruge overskrifter som fixpunkter. Overskrifterne er vigtige for at danne et overblik af dit indhold. Men også for at skabe luft mellem tekststykkerne.
Ved rigtig brug af overskrifter opnår du 2 ting. Google kan lettere forstå opbygningen i dit indhold – dine læsere kan let få et overblik over siden
Overskrifter/headings har et hierarki fra 1-6.
H1 er den største, H2 den næststørste osv. Dette hierarki bruger både dine læsere og Google til at forstå, hvordan dit indhold er opbygget. Derfor er det vigtigt, at du bruger overskrifts koderne og deres forskellige størrelser i den rigtige rækkefølge.
Når du bruger hierarkiet i den rigtige orden, kan Google bedre forstå dit indhold og hjælpe dig frem i søgeresultaterne.
Alle overskrifterne er som standard kodet i størrelse. Synes du overskrifterne er for store til din smag, kan du ændrer på punktstørrelsen i dit hjemmeside tema.
BILLEDER
Der er så meget super power gemt i dine billeder. Du kan meget let øge din synlighed ved også at have fokus på billedoptimering
Billeder kommer ofte med ekstra bagage
Billeder indeholder alt for meget ekstra bagage, når de kommer ud af din mobiltelefon eller dit kamera.
Når du skal optimere dine billeder, skal du fjerne så meget tyngde som muligt.
Det er ikke nødvendigt at bruge billeder i store formater, når du vælger billeder til din hjemmeside.
Bedre online synlighed
Udover størrelsen i bredde og højde, gemmer der sig en mængde data i ethvert billede. Billeddata er vigtig, når et foto skal gengives på lærred eller papir, men når det skal uploades til din hjemmeside, skal der fjernes så meget ekstra data som muligt.
Det er muligt at fjerne op til 60-70% af data tyngden, blot ved at optimere dine billeder, inden du lægger dem ind på din hjemmeside. Og det skal du gøre.
Tegningen viser den plads billederne får tildelt på en hjemmesid og hvor store billederne er i virkeligheden (stiplede linjer). Vægtskålen er data tyngde i megabyte (MB) kontra kilobyte (kB)
Lang indlæsningshastighed giver minusser i Google
Indlæsningshastigheden er den tid det tager, fra en læser har klikket på et link til din hjemmeside, til hjemmesiden vises på læserens skærm.
Når du optimerer dine billeder, sikrer du dig at din hjemmeside ikke belastes unødvendigt, når den skal indlæses. Billedoptimering består af komprimering, beskæring, navngivning og placering.
Optimering af billeder har et opgaveflow
I billedoptimeringen ligger der et opgaveflow, i det du gør, inden du uploader billederne til din hjemmeside, og det du gør efter upload.
Det er super vigtigt at du ikke sløver din hjemmeside, blot fordi denne opgave kan blive en af dem, hvor du tænker “det er, der ikke nogen der ser”. For det er der, med tiden. Og du selv opdager det måske ikke engang.
LINKBUILDING
Links er anbefalinger. Brug links til at anvise vejen for dine læsere, så de naturligt og relevant vælger den anvisning, du gerne vil have dem til at vælge
Hjælp dine læsere på vej
Dine læsere er dine potentielle købere. Du gør det nemmere for dem, at komme til at kende dit produkt, når du hjælper og anviser ny relevant læsning.
Det skal være relevant
Et produkt i din webshop vil naturligvis have et link til læg i kurv. Men det kan også være relevant at linke fra produktet tilbage til kategorien. På den måde gør du det nemt for din læser, at finde tilbage til kategorien igen, frem for selv at skulle scrolle og lede i menuen efter kategorien.
Det samme er gældende for et blogindlæg. Når en læser er nået gennem dit indhold, skal du tilbyde (anvise), hvad du mener, kan være en fordel at gøre som det næste.
Hvis du når helt i bunden af dette blogindlæg, vil du bemærke at jeg foreslår dig at tjekke min SEO e-bog ud. Det gør jeg fordi, du her kan hente endnu mere viden om de 5 elementer i SEO. Og endda have det hele samlet i en e-bog:-)
Tegningen viser domænet Katte Huset der har alle 3 former for links i brug
Der findes 3 former for links. Og du skal arbejde på at have en god blanding af dem alle 3.
Tips til at skaffe indgående links
Du kan hente et indgående link via et samarbejde, hvor det er relevant for din samarbejdspartner at vise sine kunder dine ydelser.
Du kan tilbyde at gæsteblogindlæg på en hjemmeside, hvor jeres produkter supplerer hinanden.
Eller du kan tilbyde din favorit leverandøren en udtale på leverandørens hjemmeside og få et link retur.
SEO er ikke kun for nørder og IT-folk
Sine’s kommentar fra facebook herunder er ikke den første, der har tænkt “…noget der ikke er til at lære for alm. mennesker.“
Det er netop for at slå fast, at SEO ikke kun er for nørder, at jeg har konstrueret denne SEO model, som du nu også er blevet vidne til.
Det er også pga. denne model, jeg har skrevet en SEO e-bog. Den bog, jeg synes, mangler om SEO basisviden. Bogen der forklarer det på en enkel måde, på dansk, til helt almindelige mennesker:-)
E-bogen er opbygget i farvede kapitler svarende til elementerne og er naturligvis krydret med tegninger og eksempler, der gør det hele lettere at forstå. En naturlig forklaring på noget der kan virke meget komplek.
Hopper du videre her, kommer du over på en side, der fortæller meget mere om hvordan SEO e-bogen er bygget op.
Derfor virker SEO arbejdet
SEO handler om at optimere din hjemmeside til søgemaskinerne. I Danmark er den foretrukne søgemaskine Google, så derfor er vi interesseret i at optimere efter Googles forskrifter.
Der er et par tekniske forhold, der skal hænge sammen for at Google finder din hjemmeside. Hertil den menneskelige relation du skaber i dit indhold, så dine kunder får lyst til at købe noget af dig.
Når disse faktorer er til stede, virker SEO arbejdet.
– det har du mulighed for selv at komme godt i gang med, nu hvor du kender SEO modellen og de 5 elementer i SEO.
Hvor rocker fedt er det ikke lige?
K. Jette H
p.s. e-bogen er skrevet i en humoristisk tone og alle fakta er understøttet af en håndtegning. Hvis du kan lide at have et opslagsværk liggende ved siden af din computer, er e-bogen en god støtteguide. Klik her hvis du vil læse mere om e-bogen