Det er mig, der er Jette Heine
– min mission er at gøre SEO fordomme til skamme
Jeg er selvstændig og har en passion, som jeg gerne vil videregive. Jeg minder nok en hel del om dig.
Min passion er god kundeservice, der fører til gode relationer og mere salg.
Det har jeg arbejdet med altid, lige fra jeg solgte morgenbrød hos en bager i Århus, til jeg lavede avisproduktion på Jyllandsposten og senere rekrutterede vikarer til de fleste lagerhaller i Århus og omegn, og jeg ved det virker.
At kundeservice også eksisterer online, lærte jeg som Web Marketing Manager for år tilbage. Men når det er online, er vi afhængige af et par andre hjælpemidler.
Jeg kan hjælpe dig med at blive bedre til dit SEO arbejde, så dine kunder lettere kan finde dig i Google
SEO arbejdet er det samme som kundeservice. Men online skal dine kunder klare sig selv, uden du er der til at hjælpe dem.
Online har vi ikke mulighed for at kigge vores kunder i øjnene, eller spørge dem om, hvad de ønsker sig. Online bruger vi SEO.
Det kræver en smule mere opmærksomhed og administration fra din side.
Online er du nødt til at skabe en relation til din målgruppe, så de besøger din hjemmeside, læser og forstår dit indhold og først derefter, blive til dine kunder.
Du kan hjælpe dine kunder, så det er din hjemmeside de klikker sig ind på, og ikke konkurrentens
Rejsen starter i Google søgeresultat, det er her dine kommende kunder møder dig første gang. Det er her du skal stå klar til at assistere.
Du skal hjælpe dine kommende kunder vider fra det videns stadie de befinder sig på, første gang de søger efter det, du kan hjælpe dem med.
Deres viden første gang de søger er ofte særdeles svag.
Det betyder også at den første søgning er på et stadie, hvor de endnu ikke har besluttet sig for, hvad de skal købe (måske ved de ikke engang, det findes).
Jeg blev klar over, at det kræver mere tid for kunderne at blive klar til at købe – den tid kan du udnytte når du laver dit indhold
Dine kommende kunder skal bruge tid til at blive klogere, tid til at indhente information, tid til at læse og forstå det du ved.
Din opgave er at lave indhold, der bidrager til den mulighed, der er for at en læser gennemfører et køb og bliver til en kunde.
Du kender deres udfordring, og du har løsningen. Det gør det lettere for dig at lave indhold, der beskriver begge dele.
Her er SEO arbejdet en gave, fordi du kan tilpasse dit indhold og dine tekster efter målgruppes behov. Og du kan give dem den information, der skal gøre dem klogere på, hvordan de kan få løst deres udfordring.
Giv kunderne tid til at læse og forstå. Fang dem tidligt i processen og på det tidspunkt, hvor de stadig er på udkig efter mere viden omkring det produkt, de drømmer om skal hjælpe dem. Eller når de er i gang med selv at stille diagnosen på deres symptomer.
Mit eget SEO eventyr ramte mig som lynet
Da jeg selv startede mit SEO eventyr, var jeg ligesom mange andre fyldt med fordomme om at koder og umulig tekniske konstruktioner var det, der styrede søgemaskineoptimering.
Men en dag midt i en undervisningstime skete det. Lynet slog ned, jeg opdagede hvordan det hele hang sammen, jeg havde knækket koden.
Mine tidligere jobfunktioner, der havde lært mig at kundeservice var en sikker medspiller for at gennemfører et salg, kom mig pludselig til gavn i min SEO forståelse.
Og frem voksede en arbejdsmodel, som jeg har brugt lige siden.
Modellen har en form for evergreen-islæt over sig, for den virker også selvom Google kommer med den ene store opdatering efter den anden.
Tegninger og forklaringer fik frit løb
Den visuelle del betyder meget for mig, og har en stor plads i min formidling og min undervisning i SEO.
Ud over tegningerne vil der ind imellem springe en forklaring ud af mig, med en sammenligning fra situationer, vi kender fra dagligdagen.
Det betyder, at der sjældent kun er én forklaring til et spørgsmål. Hvis første eksempel ikke har nogen som helst relation til din hverdag, så er det vigtig du spørger igen.
Der er rigeligt med eksempler inde i mig, og jeg skal nok fange dine interesse, så længe du gør mig opmærksom på dem.
Dine ressourcer og dine behov
Hos mig får du mit fulde fokus på din forretning. Vi arbejder med de ressourcer, der er til rådighed, og indimellem deles vi om opgaverne.
Det betyder f.eks. at selvom du har lært, hvordan en opgave skal udføres, vælger du alligevel at overdrager opgaven til mig.
De tidspunkter hvor din egen tid er bedre brugt et andet sted i din forretning, skal vurderes og prioriteres.
Skriv til mig og fortæl om de udfordringer du oplever på din hjemmeside, så giver jeg min vejledning til hvad, der med fordel kan hjælpe dig.
klik og hop til bunden af denne side, hvor du finder en kontaktformular.