Sådan finder du dine Meta-Data

Er du på jagt efter flere oplysninger omkring din online markedsføring. Har du søgt i Google og på YouTube efter ‘hvordan finder jeg mine Meta-data’, eller ‘hvor finder jeg mine Meta-Data’, så er du måske havnet det rette sted. Her finder du dine Meta-Data, og ser hvordan du udfylder dem.

Der er lidt forskel fra på hvordan felterne for Meta-Data beskrives. Det afhænger af hvilket system din hjemmeside eller din webshop er bygget i.

Du skal lede efter felterne ‘Title” og “Description”. Måske er felterne betegnet som “SEO titel” og “meta beskrivelse” eller blot “beskrivelse”. Disse felter kan du finde for hver side, for hvert blogindlæg, for hvert produkt, for hver kategori.

Hjemmeside systemerne placerer Meta-Data felterne forskelligt

For nogle hjemmesidesystemer og webshop-systemer skal man selv installere et SEO plug-in eller et SEO modul. I andre systemer ligger felterne allerede tilgængelige under systemets søgeoptimerings faneblad eller søgemaskineoptimerings menu.

For WordPress skal du installerer et plugin. Du godt i gang med SEO by Yoast eller RankMath.

Jeg bruger selv SEO by Yoast, men begge plugin kan det samme, og her handler det ofte om smag og behag, eller om hvilket plugin du vælger fra starten.

Start med den gratis version af pluginnet, den er rigelig til at komme i mål med arbejdet.

her udfyldes meta-data teksterne i felterne SEO titel og i Meta beskrivelse

Ovenfor ser du de felter, det drejer sig om, når jeg taler om Meta-Data. For pluginnet Yoast, kan du indskrive et fokus søgeord for sidens indhold. Det hjælper Yoast til at hjælpe dig med at skrive SEO tekst.

Fokus søgeord/søgords sætning:

Et fokus søgeord kan godt bestå af flere ord, derfor er der tale om sætning eller en frase. På dansk betyder det 1-3 ord.

Lad fokus søgeordet/søgeords sætningen indgå både i SEO titlen og også gerne i Meta beskrivelsen.

SEO titel:

SEO titlen er den der udgør linket ude i Google søgeresultat. Den tekst din målgruppe klikker på for at lande inde på din hjemmeside. Det er også den tekst som Google indekserer din side efter. Det betyder den tekst som Google arkivere din side efter, på sit store lager.

Skriv til hjernerne og mindre til robotten (Google). Du må gerne udfylde denne tekst, med målgruppens egne formuleringer og udfordringer, fordi det er den måde, de vil søge, efter svar på, i Google. Og det er det, der matcher bedst, nede på det store lager, som Google henter frem og tilbyder i søgeresultatet.

Meta beskrivelse:

Beskrivelsen til at uddybe hvad man kan forvente at møde, når man lander på denne specifikke side. Skriv information der vækker nysgerrighed og lyst til at klikke. Igen, skal du skrive tekst, der er forståeligt for målgruppen.

her udfyldes meta-data teksterne i felterne SEO titel og i Meta beskrivelse

Sådan udfylder du dine Meta-Data

Du skal forestille dig, at du skal sætte et skilt op ind til dine forretning. Hver gang du har en URL, har du mulighed for at sætte et nyt skilt op. Et unikt skilt der peger ind på den pågældende side, og giver informationer om, hvad der findes på den side.

Du har både et title-tag felt (den blå tekst) og et felt for din description (den sorte tekst).
De forskellige plug-ins og moduler opdateres jævnligt, så de kan se meget forskellige ud.

Ovenfor er der anvendt et gammelt screendump fra SEO by Yoast.

Den seneste opdatering af Yoast ser lidt anderledes ud. Yoast har indlagt en lineal, der ændrer farve fra orange til grøn, i takt med du bruger det antal anslag, der er plads til i Google søgeresultat. Bliver din tekst for lang, vil linealen skifter farve til rød, og du bør tilpasse teksten.

udfyld meta data felterne med tekst der ramme målgruppen, når de søger svar i Google

SEO titel (det blå link i Google)

Den blå tekst (title tag/SEO title) må fylde 512-600 pixels (px). Eller 55-61 anslag inkl. mellemrum.

Vær opmærksom på, at pixels er et breddemål. Et bogstav i fed fylder mere i bredden end ikke fed. Når søgeord fremhæves i teksten, fylder de mere.

Du kan også tænke i, hvorvidt du bør anvende hele ord med store bogstaver – da de også optager mere plads end ordinær skrift.

Den blå tekst – den tekst Google indekserer og arkiverer din side efter. Forsøg at udnyt pladsen så godt som muligt. Det er gratis salgstekst, og det er din mulighed for at fortælle Google, hvad du gerne vil have din side vist frem på i søgeresultaterne.

Korttitel (URL)

Korttitlen er sidens navn, også kaldet URL (angivet i søgeresultatet med https.//…).

Et Blogindlæg kan godt have længere navne, end dine kategorisider eller dine andre salgs- og informationssider. Du bestemmer selv dette navn, når du opretter en ny side, et nyt blogindlæg eller et nyt produkt i din webshop. Første gang du gemmer din side, gemmer du sidenavnet (URL’en).

Meta beskrivelse (description)

Den sorte tekst, under det blå link. Teksten hvor du fortæller din læsere lidt mere om, hvad der vil ske, når man klikker videre på linket.

Denne tekst er gratis, og kan indeholde 155-160 anslag inklusiv mellemrum (ca 930-970 px).

Vær opmærksom på, at du holder det, du lover i teksten. Brug teksten til at guide læseren videre ind på din side, og lad læseren opleve, at hun er landet på det rette sted. Google er ikke glad når vi vildleder vores kunder, men er derimod klar til at belønne god vejledning med god placering.

Dine Meta-Data er gratis reklame

Jeg håber dette kan hjælpe dig videre til, at skabe mere trafik fra Google søgeresultat og ind på dit hjemmeside. Selvom eksemplet her er via pluginnet SEO by Yoast, vil måden at udfylde Meta-Data på være den samme.

Husk at dine Meta-Data, kan du ændre i heletiden (dog ikke URL’en), så det er bedre at komme i gang – og øve sig – end at vente og gruble forlænge over teksten. Jeg har selv erfaret, at det nogle gange er lettere at ændre en tekst, når jeg kommer tilbage til den senere.

I forhold til Meta-Data gavner det altid, at du har den informationstekst du selv har forfattet, fremfor en tekst som Google har gengivet fra din sides indhold.

Så det bedste råd herfra:

– Få udfyldt dine Meta-Data med det samme, så godt du formår – og ændrer dem, når du har fået friske ideer til ny tekst.

Guide her kan hjælpe dig til at øge værdien af dit hjemmeside og skabe mere trafik ind på alle dine sider på din hjemmeside (Servicesider, blogindlæg, kategorier og produkter).

Del endelig blogindlægget på de socialemedier, eller tip en du kender, der også kan bruge denne guide.

I et andet blogindlæg Adwords er ikke SEO, kan du læse om forskellen på betalt placering og organisk placering i Google. Det du har lært ovenfor er det arbejde du foretager, for at blive synlig i det organiske søgeresultat. Planlæg evt. din markedsføring efter dette.

Lær at skrive så dine kunder klikker

kliklækreVil du lærer mere om at skrive uimodståelige METADATA tekster, har jeg et mikro-online-kursus, hvor du lærer at skrive kliklækre tekster i Google. 

Jeg guider dig gennem et gratis værktøjet, og viser dig hvor du skal placerer de kliklækre tekster på din hjemmeside. Jeg har 3 eksempler på systemer med i kurset, og viser hvor du placerer dine METADATA i WordPress, i Dandomain webshop og i Shopyfy, så du kan komme meget tæt på og se din egen version.

lav kliklækre tekster dine kunder ikke kan modstå

Så snart du får skrevet METADATA tekster ind på din hjemmeside, øger du dine muligheder for at blive synlig i Google.

God fornøjelse med at guide dine læsere og vise vej til din forretning.

K. Jette H